Beskrivelse

For Københavns Kommune skal vi for anden gang anlægge en gårdhave i det større projekt ”Fremtidens Gårdhave”, denne gang på Straussvej. Gårdhaven er blevet til i et samarbejde mellem kommunen, rådgivere og beboere, der hver især har bidraget med viden, ønsker og finansiering. Gårdhaven vil kunne inddæmme en 100-årshændelse, men regnvandet skal ikke bare håndteres. Det skal bruges aktivt til at forskønne og bidrage til leg i gården. Regnvandet vil både være synligt, indgå i haven og blive genanvendt. Gårdanlægget vil bestå af små søer og kanaler, hvor der bliver anlagt større og mindre haverum, så det er muligt at opholde sig på kanter og brinker og betragte vandet. Søens vand vil blive renset løbende, og der vil være mulighed for at soppe for de vandglade. Gårdrummet fuldendes med inventar, belægninger og beplantning samt et væksthus, der forlænger sæsonen for udendørs ophold. Billeder vil løbende blive opdateret.

Landskabsarkitekt:  BOGL

Bygherre:  Københavns Kommune

Udførelsesår: 2020

Sted: Staussvej – Fremtidens Gårdhave

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum: 7.000.000 kr. ekskl. moms.