Beskrivelse
For Vordingborg Kommune har vi udført Mern Bytorv, en hel ny lille plads, der ligger ved siden af byens købmand, som er byens naturlige samlingssted. Nu inviteres man til at blive lidt længere og finde en siddeplads og måske nogen at sludre med. Bytorvet er etableret på en grund, hvor der blev nedrevet en udtjent bygning. Man kommer til den lille plads via en træbro over et regnvandsbassin. Vi har stået for rydning, klargøring og opbygning af bund til belægninger. Hertil klargøring med muld til plantebede, som er plantet til med træer, buske og stauder. Græsplænen bliver pyntet med betonkugler i forskellige dimensioner, og en stor grusbane vil kunne bruges til petanque og andre aktiviteter. Så kan man sidde i tørvejr og følge slagets gang fra det overdækkede læskur. Området skal indbyde til ophold, aktiviteter og fællesskaber for byens borgere året rundt.
I 2018 udførte vi en nærliggende områdefornyelse ved købmanden.
Bygherre: Vordingborg Bytorv
Arkitekt: Lassen Landskab
Udførelsesår: 2021
Sted: Mern
Entrepriseform: Fagentreprise
Entreprisesum: 500.000 kr. ekskl. moms.