Beskrivelse

På Hendriksholms Skole i Rødovre Kommune har vi renoveret udearealer i Lille Gård og Grøn Gård. Renoveringen er en del af en lang række renoveringer på skolen de senere år. Lille Gård, som er skolegården til de mindre elever, har fået alle de legeelementer, der skal til for at tilfredsstille børns behov for fysisk udfoldelse og nysgerrighed. Der kan nævnes nedsænket boldbane med siddekanter og klatretårn på gummiunderlag. Oplevelsesarealer med in situ støbte betonkanter fungerer, som ramme for leg på belægning med grus, store sten og beplantning. Et ostespil er nedlagt i belægningen, der er legeredskaber til motoriske lege på gummiunderlag og en scene i egetræ til optræden. Alt sammen bundet sammen af en sort belægningssten på fladerne mellem elementerne.

Bygherre:  Rødovre Kommune

Arkitekter: Thing Brandt Landskab

Udførelsesår: 2018

Sted: Lille Gård og Grøn Gård

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum: 2.550.000 kr. ekskl. moms