Beskrivelse

Et spændende projekt for Københavns Kommune, lige ved Metroen og Nørrebro St. Den nye Basargrund udfolder sig foran Føtex, hvor rigtig mange mennesker hver dag krydser på cykel eller gåben for at pendle med S-tog eller Metro. Under Metrobyggeriet har pladsen fungeret som byggeplads, og har været helt afspærret. Nu er der åbnet op, og vores anlægsgartnere har sat brosten og forberedt til en ny toiletbygning. Hele området har fået seks store bede kantet med genbrugsgranit. Det er store granitkantsten hentet ude på Selinevej, der er genbrugsmaterialeplads for Københavns Kommune. Bedene vil blive beplantet med træer, buske og stauder, og granitkanterne vil fungere som meget lange bænke med siddepladser til glæde og gavn for besøgende på pladsen. Billeder senest opdateret inden plantning oktober 2021.

Landskabsarkitekt: Effekt Architects

Udførelsesår: 2021

Sted: Nørrebro

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum:   3.700.000  kr. ekskl. moms.