Der er stor aktivitet i virksomheden og har været det hele vinteren, hvor der har været fokus på rydnings-, jord- og kloakopgaver. Nu gælder det højsæsonen for belægninger og beplantninger, så MøllerLøkkegaard A/S har i foråret ansat ti nye medarbejdere i driften og styrket administrationen med et par kapaciteter fra branchen. 

Christian Aarre er ansat som beregner hos MøllerLøkkegaard A/S fra 1. maj. Han kommer fra en stilling som beregner i NCC Industry Asfalt, har drevet selvstændig it-virksomhed og har tidligere arbejdet som beregner for bl.a. Skælskør Anlægsgartnere A/S, senere Hededanmark.  

Søren Nyholm er ansat som projektleder hos MøllerLøkkegaard A/S fra 1. maj. Han kommer fra et job som driftsleder for veje og afvanding i Vordingborg Kommune, har tidligere været selvstændig anlægsgartner og har arbejdet som projektleder hos OK grøn anlæg as (nu OKNygaard). Søren Nyholm vil som autoriseret kloakmester få ansvar for tilsyn med MøllerLøkkegaards kloakarbejder.