Vi har skrevet kontrakt på udførsel af anlægsgartnerentreprisen på Gåsetårnskolen afd. Marienberg for Vordingborg Kommune. Opgaven er tegnet og projekteret af CASA arkitekter i Næstved. Kontrakten er på lidt over 800.000,- kr. og skal udføres her til efteråret.

Opgaven indeholder en meget spændende bevægelsestrappe, som kan bruges til leg, ophold, teater og lign. Trappen vil også give lys og adgang til de nyrenoverede klasselokaler. Derudover skal vi bl.a. udføre legeområde med legeudstyr og sandkasse, hegn om boldbane, beplantning og reetablering af slidte områder som indgange, støttemure, trapper og lign.