Går du og drømmer om en fremtid inden for anlægbranchen? Har du viljen, lysten og modet til at uddanne dig og vil du være en del af MøllerLøkkegaard. Så har vi muligheden for at byde endnu en lærling velkommen, der drømmer om at blive grå anlægsgartner eller anlægsstruktør.

I dag har vi 5 lærlinge  i alt, der består af 1 anlægsstruktør og 4 grå anlægsgartnere og vi har plads til en til.  Vi vil være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft og glædes over den udvikling der sker under et uddannelses forløb.

Vi er anlægsfolk hos MøllerLøkkegaard. Og vi er nogle af de bedre, hvis vi selv skal sige det. Men vi er også cykelryttere, familiefædre, lokale tennisstjerner, rollespillere og festsangskrivere. Vi tror på balance og det gode arbejdsliv, på kvalitet og rettidig omhu. Vi udfører anlægsopgaver i hoved-, fag- og underentrepriser. Lige fra jordarbejde, kloakering og LAR-projekter til den sidste finish med belægninger, opsætning af inventar, beplantning og etableringspleje.

Så vil du høre mere om os og hvad vi kan tilbyde, som praktikvirksomhed, så skriv en ansøgning og vedlæg et CV eller kontakt vores dygtige projektledere.

 

Ansøgning og CV sendes til kontor@anlaeg-ml.dk 

 

Spørgsmål kan stilles til Søren Nyholm direkte på tlf: 51 72 70 10 eller e-mail nyholm@anlaeg-ml.dk 

eller Anders Møller direkte på tlf. 28 71 82 54 eller e-mail anders@anlaeg-ml.dk.